Caso P 59 700 and 702 HR
CASØ 700 TV-bord

CASØ 700 TV-bord

Af Steffensen&Würtz

CASØ 700 TV-bordet er designet af Steffensen&Würtz og viser de rene linjer, der kendetegner CASØ 700 serien. I designet er der lagt stor vægt på at skabe bløde, men definerede overgange mellem elementerne. Der er blevet arbejdet i spændingsfeltet mellem det bløde og det stringente udtryk med det for øje, at skabe et roligt og elegant miljø.

I dette TV-bord kommer visionen til udtryk i to skuffer. Vælg selv mellem træ eller sort NANO laminat til fronterne.  

CASØ 700 TV-bordet er udarbejdet i fineret egetræ med massive greb. TV møblet er forberedt til ophæng, men har muligheden for tilkøb af massive egetræsben. CASØ 700 TV-bordet har to skuffer i en side og åbent rum, med en hylde i den anden. Begge skuffer er monteret med soft-close.     

Dette TV-bord udgør den perfekte udvidelse af CASØ 700 serien, men står også flot alene. 

CASØ 700 TV-bordet lagerføres i to forskellige farver:
- Eg / hvidolie
- Eg / hvidolie med sort NANO laminat

Forskellige fronter giver helt naturligt forskellige funktioner og udtryk. Egetræ er kendt for sit flotte udtryk og gode holdbarhed og oliebehandling forstærker blot egetræets naturlige funktioner. NANO laminat er en speciel laminattype, der udmærker sig ved at være silkeblødt, utrolig slidstærkt og nemt at vedligeholde.

Skænken leveres samlet, med undtagelse af ben.

SW black white 01

Designet af

Steffensen&Würtz

Designduoen Thomas Steffensen og Pia Würtz er uddannede industrielle designere og har siden 2014 arbejdet med design og udvikling i Steffensen & Würtz.

"Vi har base ved havnen i Aalborg, hvor vi har vores tegnestue. Vi holder til i det gamle Limfjordværft - en lokation hvor det gamle Værft miljø og havnemiljøet stadig kan fornemmes.
Vi beskæftiger os med møbel- og produktdesign, med afsæt i de møbler og produkter, man omgiver sig med i hjemmet og som er en del af hverdagen. For os er det vigtigt at skabe funktionelle designs, der har en lang levetid. Dette indebærer at æstetik, form, funktion, materialer og produktionsmetode er velovervejet, så et design kan blive en del af familien og hjemmet i mange år og kan gives videre til næste generation."

Steffensen&Würtz

Innovativt Design

Design og udvikling prioriteres højt, og vi lægger vægt på at udvide vores sortiment med fokus på fremtidens trends – hvor konkurrencedygtige priser og kvalitet naturligt følges ad. Vores vision er at levere møbler i innovativt design, hvor kvalitet, service og produktudvikling er i højsædet.