Det runde CASØ Nord spisebord giver muligheden for at skabe et stilrent og tidløst spisestuemiljø. Det runde spisebord er designet til at fremvise klassisk, skandinavisk elegance. Spisebordet er designet af Steffensen&Würtz, som ønsker at skabe flotte og funktionelle møbler der kan modstå hverdagens brug og holde i mange år fremover.
Runde spiseborde har vundet stor popularitet i skandinaviske og europæiske hjem i de senere år. Den runde form giver en mere åben følelse til rummet det står i, samtidig med at det fremstår mere inkluderende og derved inviterer til samtale.
Dette runde spisebord er produceret i massivt egetræ. Her bliver den flydende struktur fra træets årer en synlig forlængelse af det runde design. Spisebordet er behandlet med olie, hvilket fremhæver alle træets naturlige funktioner.
Det runde CASØ Nord spisebord lagerføres i tre forskellige farver:
- Eg / hvidolie
- Eg / naturolie
- Eg / smoked olie
Alle farver fremhæver træets struktur, men bringer hver sit udtryk. Mens hvidolie er lys og moderne, så bringer naturolien mere varme og dybde til træet. Møbler i naturolie bliver mere og mere populære i de skandinaviske hjem. Den smoked olie er endnu varmere og kan virke mere eksklusiv.
CASØ Nord rundt spisebord kan rumme op til 2 tillægsplader. Disse er produceret i fineret egetræ og kan leveres i samme overfladebehandlinger som spisebordet. Tillægspladerne sælges enkeltvis og måler 50x120 cm. Dette giver det runde Nord spisebord en fuld længde på 220 cm.
Designet af
Designduoen Thomas Steffensen og Pia Würtz er uddannede industrielle designere og har siden 2014 arbejdet med design og udvikling i Steffensen & Würtz.
"Vi har base ved havnen i Aalborg, hvor vi har vores tegnestue. Vi holder til i det gamle Limfjordværft - en lokation hvor det gamle Værft miljø og havnemiljøet stadig kan fornemmes.
Vi beskæftiger os med møbel- og produktdesign, med afsæt i de møbler og produkter, man omgiver sig med i hjemmet og som er en del af hverdagen. For os er det vigtigt at skabe funktionelle designs, der har en lang levetid. Dette indebærer at æstetik, form, funktion, materialer og produktionsmetode er velovervejet, så et design kan blive en del af familien og hjemmet i mange år og kan gives videre til næste generation."
Design og udvikling prioriteres højt, og vi lægger vægt på at udvide vores sortiment med fokus på fremtidens trends – hvor konkurrencedygtige priser og kvalitet naturligt følges ad. Vores vision er at levere møbler i innovativt design, hvor kvalitet, service og produktudvikling er i højsædet.