CASØ 550 serien tager inspiration fra gamle møbeltraditioner og bringer nutidens tendenser med ind i designet.
Møbelserien kendetegnes ved at overdelen elegant ændrer møblets udtryk og funktion, alt efter behov.
Læs mereCASØ 550-serien tager inspiration fra gamle møbeltraditioner og bringer nutidens tendenser ind i designet. Det visuelle udtryk er let og stringent, og der er masser af muligheder for spændende kombinationer med andre møbler i spisestuen.
Møblerne er produceret i fineret egetræ med massive ben, greb og rammelåger. Det helt særlige ved denne CASØ 550-serie er blandt andet de smukke foldelåger med soft-close funktion. Bag dem er der justerbare hylder, som giver optimale opbevaringsmuligheder. Den funktionelle og elegante overdel åbner op for muligheden for at præsentere de smukkeste elementer fra hjemmets indretning.
CASØ 550 består af to skænke med mulighed for at påsætte en overdel, der giver plads til at udstille smukke ting og ændre udtrykket på de elegante skænke, med enten trælåger eller rammelåger med glas. Ligeledes er der to highboards i serien, hvor det også er muligt at vælge mellem glas- eller trælåger. Det er muligt at montere lys i de møbler, der har glaslåger, hvilket skaber stemning og hygge i indretningen. Hele serien fås i hvidolie eller naturolie, som smukt komplementerer møblernes æstetik og linjer.
Design og udvikling prioriteres højt, og vi lægger vægt på at udvide vores sortiment med fokus på fremtidens trends – hvor konkurrencedygtige priser og kvalitet naturligt følges ad. Vores vision er at levere møbler i innovativt design, hvor kvalitet, service og produktudvikling er i højsædet.