Elna spisebordet er et klassisk og funktionelt spisebord. De lige, elegante ben og afrundede hjørner giver et let og svævende udtryk.
Elna spisebordet er udarbejdet i massivt egetræ, et materialevalg der står i flot kontrast til det lette design. Bordet er desuden behandlet med olie, som fremhæver de naturlige egenskaber i det massive egetræ. Spisebordet lagerføres i to forskellige farver:
- Eg / hvidolie
- Eg / naturolie
Spisebordet kan udvides med to tillægsplader á 45 cm hver, og bordet opnår derved en fuld længde på 290 cm. Bordet har et magasin til opbevaring af begge tillægsplader, så tillægspladerne altid kan opbevares diskret i bordet og er lige ved hånden, når der er brug for dem.
Tillægspladerne er ligeledes lavet i massivt egetræ med samme åreretning som spisebordet og lagerføres i hvidolie og naturolie.
Design og udvikling prioriteres højt, og vi lægger vægt på at udvide vores sortiment med fokus på fremtidens trends – hvor konkurrencedygtige priser og kvalitet naturligt følges ad. Vores vision er at levere møbler i innovativt design, hvor kvalitet, service og produktudvikling er i højsædet.