CASØ 777 highboardet er et smukt møbel, designet af Steffensen&Würtz, der giver fantastiske forudsætninger for at vise alle yndlingstingene på bedste vis.
Designet er en nyfortolkning af de gamle jalousi/lamel låger, hvor ønsket er at skabe et mere kurvet og helstøbt forløb. Dette udtrykkes særligt i forløbet på skuffefronten, hvor det klassiske persienne look skaber flotte horisontale linjer. Det bløde og kurvede forløb fra fronterne står i flot kontrast til de mere stringente ben og glaslåger.
Highboardet kommer med fire store glaslåger med massive egerammer. Bag hver låge er der en flytbar glashylde, hvorpå der kan monteres lys. Lysene er inkluderet. Under glaslågerne er der en praktisk skuffe. Skuffen har en indvendig opdeling.
CASØ 777 highboardet er udarbejdet i fineret egetræ med skuffefront, rammelåger og ben i massivt egetræ.
Fælles for alle skabsmøbler i CASØ 777 serien er, at de er tilgængelige med skrå eller lige, runde ben. Begge typer giver hver sit udtryk og gør møblerne meget alsidige.
Foruden de to ben typer, så er highboardet også tilgængeligt, og lagerført, i tre forskellige farver. Disse er:
- Eg / hvidolie
- Eg / naturolie
- Eg / smoked olie
Hver farve gør noget helt specielt for det enkelte møbel. Hvor hvidolien er meget lys og indbydende at se på, så fremstår naturolien mere gylden og varm og den smoked olie endnu mere varm og eksklusiv.
Designet af
Designduoen Thomas Steffensen og Pia Würtz er uddannede industrielle designere og har siden 2014 arbejdet med design og udvikling i Steffensen & Würtz.
"Vi har base ved havnen i Aalborg, hvor vi har vores tegnestue. Vi holder til i det gamle Limfjordværft - en lokation hvor det gamle Værft miljø og havnemiljøet stadig kan fornemmes.
Vi beskæftiger os med møbel- og produktdesign, med afsæt i de møbler og produkter, man omgiver sig med i hjemmet og som er en del af hverdagen. For os er det vigtigt at skabe funktionelle designs, der har en lang levetid. Dette indebærer at æstetik, form, funktion, materialer og produktionsmetode er velovervejet, så et design kan blive en del af familien og hjemmet i mange år og kan gives videre til næste generation."
Design og udvikling prioriteres højt, og vi lægger vægt på at udvide vores sortiment med fokus på fremtidens trends – hvor konkurrencedygtige priser og kvalitet naturligt følges ad. Vores vision er at levere møbler i innovativt design, hvor kvalitet, service og produktudvikling er i højsædet.