CASO 700 Oak2
CASØ 700 reol

CASØ 700 reol

Af Steffensen&Würtz

CASØ 700 reolen er designet af Steffensen&Würtz og viser de samme rene linjer, der også er gennemgående i resten CASØ 700 serien. 

Steffensen&Würtz har i designprocessen udforsket og leget med materialerne, hvilket resulterer i 700 seriens fine og unikke linjer og kombinationer. Der er lagt stor vægt på at skabe bløde, men definerede, overgange mellem elementerne. Samtidig er der arbejdet i spændingsfeltet mellem det bløde og det stringente med øje for at skabe et roligt og elegant miljø.

I CASØ 700 reolen kommer visionen til udtryk i stigedesignet, med de svævende hylder og skabsdelen.

Reolen er produceret i fineret egetræ med massive vangere. I skabsdelen er der to skydelåger i midten, der skjuler en lang flytbar træhylde. Begge sider har to mindre skuffer, som er installeret med push-open.   

CASØ 700 reolen er lagerført i to varianter, som er:
- Eg / hvidolie
- Eg / hvidolie m. sort NANO laminat

Forskellige fronter giver helt naturligt forskellige funktioner og udtryk. Egetræ er kendt for sit flotte udtryk og gode holdbarhed og oliebehandling forstærker blot egetræets naturlige funktioner. NANO laminat er en speciel laminattype, der udmærker sig ved at være silkeblødt, utrolig slidstærkt og nemt at vedligeholde. 

 

SW black white 01

Designet af

Steffensen&Würtz

Designduoen Thomas Steffensen og Pia Würtz er uddannede industrielle designere og har siden 2014 arbejdet med design og udvikling i Steffensen & Würtz.

"Vi har base ved havnen i Aalborg, hvor vi har vores tegnestue. Vi holder til i det gamle Limfjordværft - en lokation hvor det gamle Værft miljø og havnemiljøet stadig kan fornemmes.
Vi beskæftiger os med møbel- og produktdesign, med afsæt i de møbler og produkter, man omgiver sig med i hjemmet og som er en del af hverdagen. For os er det vigtigt at skabe funktionelle designs, der har en lang levetid. Dette indebærer at æstetik, form, funktion, materialer og produktionsmetode er velovervejet, så et design kan blive en del af familien og hjemmet i mange år og kan gives videre til næste generation."

Steffensen&Würtz

Innovativt Design

Design og udvikling prioriteres højt, og vi lægger vægt på at udvide vores sortiment med fokus på fremtidens trends – hvor konkurrencedygtige priser og kvalitet naturligt følges ad. Vores vision er at levere møbler i innovativt design, hvor kvalitet, service og produktudvikling er i højsædet.