sub header
Om os

CASØ Furniture ApS blev stiftet af Carsten Sørensen i 2010, og leverede i starten møbler, primært til de danske møbelhuse. Sidenhen er markedet udvidet væsentligt og omfatter i dag bl.a. hele Skandinavien, Tyskland,  Storbritannien, Spanien, Færøerne, Grønland, Island.

Fra vores kontor, showroom og lagerbygninger i Over Jerstal ved Vojens – centralt i Sydjylland, udvikler vi selv og i samarbejde med flere designere, kvalitetsmøbler med rene, moderne og klassiske linjer. 

Service, udvikling og kvalitet er nogle af de nøgleord vi vægter højest, fordi vi tror på at de rigtige varer, kombineret med gode relationer til kunder og leverandører er kendetegnet for en sund forretning.

Produktionen foregår primært i Østeuropa og Baltikum, hvor vi har mangeårige relationer. Desuden er langt de fleste af vore produkter lagerførte, så vi hele tiden har syn for sagen, og følger kvaliteten til dørs.

Desuden betyder lagerføring af vore produkter, at vi flere gange ugentligt leverer møbler ud. Det er en service både møbelkunder og i sidste ende, slutforbrugeren sætter pris på. Det er vel og mærke i et marked der generelt er kendetegnet af både ugers og måneders leveringstid.

Udover de lagerførte kvalitetsmøbler, har vi også direkte levering fra Asien, hvor vi ligeledes har mangeårige relationer og flere forskellige samarbejdspartnere.

Desuden besøger vi selv personligt fabrikkerne i Østeuropa, Baltikum og Asien jævnligt for at sikre optimalt samarbejde, kvalitetssikring og udvikling.

Vi er en velkonsolideret virksomhed, der vokser støt år for år, uden at glemme de oprindelige værdier. Værdier der primært handler om hurtig levering af kvalitet og design til de rigtige priser, baseret på langvarige relationer.

Innovativt Design

Design og udvikling prioriteres højt, og vi lægger vægt på at udvide vores sortiment med fokus på fremtidens trends – hvor konkurrencedygtige priser og kvalitet naturligt følges ad. Vores vision er at levere møbler i innovativt design, hvor kvalitet, service og produktudvikling er i højsædet.